Af Niels Esbensen
Det 15 årige midtbanetalent Marc Wehner har underskrevet en kontrakt frem til den 30. juni 2013 med SønderjyskE
Marc WehnerI bestræbelserne på, at udvikle endnu flere Sønderjyske ansigter til SAS ligaholdet, er det med stor glæde HFK/SønderjyskE i dag har tegnet kontrakt med 15 årige Marc Wehner.
Marc er elev på Team Danmark Eliteidrætsklasserne på Hjortebroskolen frem til sommeren 2010, hvorefter han påbegynder et 3 årigt elevophold på Haderslev Idrætsakademi.
"Vi er stolte af endnu engang at understrege den Sønderjyske identitet, som vi på den lange bane vil være synonym med. Marc fortjener aftalen, men ikke mindst, at Marc forbliver i et læringsmiljø af høj kvalitet. Et kontinuerligt forløb over 5 - 6 år, der udover fodbolden giver meget på det personlige plan. Marc er inde omkring DBUs landsholdssamlinger, hvilket naturligt har gjort Marc interessant på markedet", udtaler talentchef for HFK/SønderjyskE Frank Andersen.
Vi ønsker Marc tillykke med kontrakten og al mulig held og lykke med på vejen. |