Gode og funktionelle sportsfaciliteter, der kan bruges i hverdagen af såvel eliteatleter, motionister som skoleelever, er én af nøglefaktorerne for bystyret i Eindhoven. Hollands femte største by har  lidt over 200.000 indbyggere, og Eindhoven var sammen med det nationale træningscenter Papendal nær Arnhem destinationen for sidste uges studietur til Holland. Her fik jeg sammen med bl.a. elitekoordinatorer fra Team Danmarks 18 Elitekommuner, talentansvarlige fra fodbold, roning, kajak, sejlsport og cykling samt medarbejdere fra Team Danmark rigtig meget inspiration til det danske talentarbejde.  

Holland er en meget ambitiøs sportsnation, og deres mål er at være blandt de 10 bedste i nationskonkurrencerne ved både sommer- og vinter-OL. Derudover har landet en vision om at være vært for de olympiske sommerlege i 2028. Visionen skal basere sig på et stærkt lokalt engagement hos hele befolkningen, og den skal få hele befolkningen til at være endnu mere fysisk aktive i hverdagen. Visionen om OL 2028 skal således være ”løftestang” for at skabe bedre sportslige og bevægelsesmæssige rammer og vilkår for alle befolkningsgrupper i Holland.

Der er mange lighedspunkter mellem Holland og Danmark. Vi har begge høj levestandard og velfærdniveau, velfungerende infrastrukturer, stærke traditioner for uddannelse og mange innovative teknologiske virksomheder . Også på sportsområdet er lighederne flere end forskellene: Mange lokale sportsklubber, mange frivillige trænere og ledere samt fokus på både holdsport og individuelle sportsgrene. Men på ét område oplever jeg, at der er markant forskel på de to landes sportskultur, nemlig holdning til og brugen af de lokale sportsfaciliteter. For 15-20 år siden var omfanget og kvaliteten af sportsfaciliteter i Danmark på et højt niveau sammenlignet med andre europæiske lande. Men nu har lande som bl.a. Holland overhalet os med ikke bare med én, men med flere længder. Jeg tror, at årsagen er to vidt forskellige opfattelser af træningsfaciliteter i Holland og Danmark.

Eindhoven Kommune har valgt en bevidst politik og strategi, hvor alle befolkningsgrupper - skolebørn, unge talenter, verdensklasse-atleter, handicappede og ældre motionister - skal have adgang til de samme indendørs- og udendørs sportsfaciliteter. Desuden er alle sportsfaciliteter ejet og administreret af de kommunale myndigheder, der sætter dagsorden for hvem og hvornår de forskellige grupper prioriteres. Det betyder bl.a., at Tongelreep National Swimming Center, der er placeret i Eindhovens imponerende sportsanlæg Genneper Park (www.genneper.nl), tilbyder optimale træningsmuligheder for mange forskellige målgrupper. Det samme princip er gældende for Ijscentrum Eindhoven, der rummer optimale træningsfaciliteter til bl.a. ishockey og hurtigløb på skøjter. Lokalpolitikerne og sportsorganisationen i Eindhoven opfatter de forskellige målgrupper som hinandens nødvendige forudsætninger. I Danmark er opfattelsen ofte den stik modsatte, nemlig de forskellige målgrupper opfatter hinanden som modsætninger med forskellige interesser i evig kamp med hinanden om ”de bedste træningstider”.

De åbne og fleksible træningsfaciliteter var også helt afgørende, da Eindhoven Kommune i foråret 2009 blev godkendt af Ministeriet for Sundhed, Velfærd og Sport til at være CTO — Center for Eliteidræt og Uddannelse. Godkendelsen skete på baggrund af en akkrediteringsproces fra den hollandske sportsorganisation (NOC*NSF), der er en fusion af den hollandske olympiske komité (NOC) og det hollandske idrætsforbund (NSF). Foruden CTO Eindhoven er der 3 CTO i Holland — placeret i henholdsvis Papendal (Arnhem), Heerenveen og Amsterdam.

CTO´erne er centre, hvor talenter og eliteatleter kan udvikle sig sportsligt og uddannelsesmæssigt under optimale forhold. Træningen af talenterne er tilrettelagt med særligt henblik på at blive eliteatlet, og atleterne har rigtig gode betingelser i forhold til uddannelse, sportsmedicin og ikke mindst daglige træningsfaciliteter.

Både for talenter og eliteatleter i Holland og Danmark er daglig adgang til gode og funktionelle træningsfaciliteter helt afgørende for international sportslig succes. På det punkt har vi rigtig meget at lære af Holland — ikke mindst i forhold til de forskellige målgruppers fælles — og ikke modsætningsfyldte — interesser, når det gælder adgang til og brug af træningsfaciliteter.